Generelle principper:

Hver gang du erhverver dig noget/slæber noget ind af døren skal du overveje

• "Cost – benefit", og her tænker jeg på hvad det har kostet kloden at producere det (og komme af med det igen) og om det står mål med den glæde det giver dig eller din familie. Og jeg mener ikke den der dopamin-rus man får af at købe noget, men den langsigtede glæde og øgede livskvalitet.
• Kan jeg finde det brugt? Behøver jeg det overhovedet?
• Er det svanemærket? Gå ALTID efter svanemærket eller Ecolabel hvis det er en ting. Hvis det er mad, så økologi og evt. fairtrade. Hvis det er en ting er økologi IKKE nok da det ikke siger noget om bearbejdningen (farvning osv). Hvis det ikke findes, så den næstbedste certificering. Du kan ikke regne med at nogen har gennemgået og godkendt kemien i diverse produkter vi omgiver os med, desværre. De er fyldt med lort. Så certificeringen er vores bedste våben i den henseende. Og så tager den også højde for mange andre aspekter (forhold for arbejderne osv)
• prøv at øve dig i at tænke i bæredygtighed frem for pris. Dvs. Ikke kigge på prisen men på klima, miljø, kvalitet, certificering, langsigtede perspektiv med dit køb osv. Min erfaring er at det faktisk har medført, at jeg bruger færre penge, selvom jeg nu er ligeglad med hvad ting koster i kroner og øre. Fordi jeg køber færre og bedre ting.

Generelle principper om bæredygtighed og hvad man kan gøre kan man læse andetsteds, dette er ment specifikt til det med (små)børn

Læsestof

Boganbefalinger - generelle:

(findes som lydbøger på mofibo og er ret korte og nemme så de fungerer perfekt til ammehjerner, gravide sofakartofler og trætte småbørnsforældre)

Mormorliv, råd til at leve mere enkelt – Jane Ipsen Piper

Den lille guide til minimalisme – Jane Ipsen Piper

28 dage til grønnere hverdagsvaner – Jane Ipsen Piper

Lev for det halve, Nanna Hyldgaard Hansen

Rig på tid – Nanna Hyldgaard Hansen

Boganbefalinger - mere specifikke:

Til de mere nørdede: Greta Thunbergs Klimabog

BLW - Jeg kan godt selv : en introduktion til baby-led weaning (bog kan lånes på biblioteket)

Lidt i tråd med BLW: Madro – Anne Gaardmand og Morten Elsøe

Om fisk og hvordan man tænker mere bæredygtigt her også: Vild fisk - lær at købe, tilberede og elske fisk. Blue lobster og planetarisk kogebog. 

Om tøj: Klæd dig bedre - En guide til mindre tøjspild og mere garderobeglæde, Else Skjold og Johanne Stenstrup

Øvrige:

Facebookgruppe (selvom gruppen er god er sociale medier jo egentlig frygtelige..) - Minimalisme og købestop (drevet af Jane Ipsen Piper)

Forbrugerrådet Tænk - Har mange tests med fx indhold af kemi i ting til børn. Og så støtter man dem med et medlemskab.

Konkrete erfaringer/råd

Overtøj - Disana kogt uld. Jakke, overtræksbukser, vanter, køredragt... Kan bruges året rundt og over mange størrelser. Klarer også en del vand og kræver minimal vask. Er genialt, simpelthen. Vi kan nøjes med 2 børnejakker (nogensinde) indtil de bliver ca. 3 og 5 år. Har du tænkt over, hvad næsten alle solgte børnevanter er lavet af, og hvor ofte de ender i børnenes mund og hvor godt vi optager stoffer over huden på hænderne? Så lige præcis vanter giver så god mening at tænke over, synes jeg. 

Uldtøj - fx Dilling. Er strækbart og bliver ikke beskidt på samme måde. Man behøver derfor kun virkelig lidt tøj og kun vaske lidt. Vaskes kun ved synligt snavs. Dvs strømper nogen gange holder 1 uge, nattøj 1 måned, trøjer 1 uge osv. Desuden temperaturregulerende og kan derfor bruge næsten det samme året rundt. Det gør vi med langærmede med tilføjelse af 1-2 kortærmede som bruges alene om sommeren, og indenunder når det er koldest om vinteren, samt 1 tyk striktrøje. Ekstratøj tager vi fra størrelser over eller under, hullet/plettet tøj, bomuld fra genbrug eller lignende. Så der er meget tøj til paniksituationer, men nok af det lækre til hverdagen (måske 4-5 trøjer/bodyer af hver størrelser). Hvis det lyder af lidt så er her et regnestykke: i starten passer de det ofte kun i 2 måneder, dvs. 8 uger. Hvis du skal vaske hele 2 gange om ugen i stedet for 1 gang, så er det stadig kun 8 ekstra vaske for hele den tøjstørrelse. Og desuden er det ofte sådan at de fleste babyer jævnligt skider igennem og man så alligevel skal vaske.

Ofte kan man faktisk springe en størrelse over når det er uld da det kan strækkes og smøges op. Bemærk uldbukser ikke er egnet i kravlealderen da det ikke er slidstærkt nok. Og det er også lidt irriterende ved store uheld (fx i perioder med diarre eller pottetræning). Køb primært unisex farver så du kan bruge det igen, og undgå helt lyse farver der nemt får pletter.

Sut. Vælg naturgummi, fx Hevea, og det fungerer fint med 1 ad gangen og gemme den gamle som reserve til nødstilfælde (man skifter jævnligt ud)

Numseklude. Mange tørrer numser i skumklude, men vi kan ikke fordrage dem. Og så er det engangsplastik. Engangsplastik skal man generelt forsøge at undgå. Vi har haft meget stor glæde af at klippe nogle stofklude i små firkanter (eller, evt kun fra 2 af kanterne så man får nogle små stofbleer tilbage, der er praktiske til pusletasken), zig-zagge kanten og så bruge dem som numse-klude, som vi så vasker, når vi løber tør. Virker fantastisk. Et gammelt lagen (kunne være t-shirt el.lign.) har vi klippet op (ikke syet) og bruger nu som éngangsklude når vi er på tur, både til numsen og som vaskeklude på restauranter osv. Mega smart. Til helt nyfødte brugte vi dog vatrondeller. 

Vaskeklude. Køb et par gamle håndklæder i genbrugsbutikken, klip i firkanter, zig-zag kanterne. Vupti, så har du en masse fantastiske vaskeklude. Hver morgen tager vi en ny dagens klud fra skuffen og vrider den op og tager med til bordet til alle måltider den dag og bruger til børnehænder og munde. Det fungerer super godt for os. Vi bruger nærmest nul køkkenrulle og man får skidtet meget bedre af.

Genbrug. Genbrug. Genbrug. Det er genialt, nemt, og der er bare SÅ meget godt. Vi har fundet virkelig meget brugt, kun vores uldtøj har jeg købt det meste nyt, da det var svært at finde brugt, men det bliver så også sendt videre ud i cirkulation. Reshopper app er virkelig god.

Legetøj. Igen, der er desværre ikke nogen grund til at tro, at der ikke er nogen skadelig kemi i det legetøj, der bliver solgt, sådan som systemet er skruet samme i dag. Kig efter svanemærket, som dog stort set er begrænset til Dantoy. Jeg ved ikke, om trælegetøj er bedre, for det er jo også malet, lakeret osv, og jeg kan aldrig læse, hvad de har brugt til det. Men i hvert fald, husk at vores hjerner evolutionært ikke er udviklet lige så hurtigt som vores samfund er. Så der skal ikke så meget til. Jeg synes, det er nyttigt som voksen at prøve at skelne mellem børns lyst og børns behov. Det er nok nærmere en risiko, at de bliver overstimuleret end understimuleret i dagens Danmark. Rotation af legetøjet kan give nyhedsværdi, dvs. Man hele tiden har en del af legetøjet gemt væk og så skifter ud engang imellem. Genbrug er guld, men tænkt over kemien i meget gammel plastiklegetøj. Vi undgår stort set legetøj med elektronik bl.a. da elektronik affald er virkelig svært at genanvende/komme af med, og det har ofte kortere levetid.

Jeg vil gerne fremhæve Dantoy, der som nogen af de eneste (hvis ikke de eneste?) laver svanemærket legetøj, produceret i Danmark.

Natur. Det er måske lidt kliché og højrøvet at skrive, men vi har altså ofte måtte konkludere at naturen er genialt legetøj. En gulerodstop og et par ting i køkkenet og så er der sikret timevis af leg i køkkenet. Eller en ribsbusk man selv kan plukke af. Eller samle snegle i en spand. Eller..

Udstyr. Generelt behøver man altså ikke ret meget udstyr, og det meste kan købes hen ad vejen. Fordele ved genbrug er også, at man ikke har investeret en masse (af klodens) ressourcer, hvis man alligevel ikke får det brugt så meget.

Barnevogn/klapvogn. De er faktisk (selvfølgelig) også ofte fyldt med skadelig kemi – viser test fra fx forbrugerrådet Tænk (husk hvad jeg skrev om, at du som udgangspunkt skal tænke det som at det er der i alt, der ikke er certificeret). Mærket Naturkind er de eneste, der laver en vogne, hvor der er tænkt nogenlunde over de ting! (så vidt jeg ved) Det er lavet i Europa og der er i højere grad brugt naturmaterialer såsom uld og kork. Jeg ville ønske, vi havde vist det fra starten, men nu har vi da fået skiftet klapvognen ud. OBS de har meget lang leveringstid hvis man ikke kan finde den som brugt. Hvis man ikke vil købe en Naturkind vil jeg helt klart anbefale en brugt vogn i håbet om, at de fleste uønskede kemikalier er forsvundet…

Garn og stof. Det er hyggeligt med hjemmelavet, men husk at produktet ikke bliver mindre "giftigt", hvis det ikke bliver lavet af certificeret garn eller stof. I øvrigt, "superwash" og lignende begreber refererer til, at ulden er beklædt med plastik – klamt! Jeg kan anbefale forhandlere som https://ecoknitting.dk hvor jeg kender dette Rosy Green garn: https://ecoknitting.dk/collections/uldgarn-rosy-green-wool-cheeky-merino-joy.

Skemad. Jeg vil mene BLW (baby led weaning) er mere bæredygtigt og minimalistisk på alle måder end den metode vores kultur ellers bruger.

Køkken. Vores børn elsker at tømme køkkenskuffer og i starten skyllede vi så tingene af og satte på plads. Indtil vi samlede alle de børnesikre ting (plastikting, ting vi sjældent bruger, ting der ikke går i stykker) i en skuffe. Nu er det deres og de kan selv tage ting derfra og lege med i køkkenet og vi kan smide det direkte tilbage i skuffen. Hvis vi skal bruge noget derfra ved vi, at det skal vaskes op først. Vupti, så behøver vi hverken gøre en masse rent eller købe en masse legetøj. I øvrigt har vi også samlet konserves og alle uåbnede poser i en skuffe som de også leger med. Og de leger virkelig, virkelig meget med det.

Snacks. Ja det er nok meget forskelligt, hvordan man har det med det. Men vi bruger stort set aldrig "snacks", altså de der mange ting, man kan købe, eller små drikkevarer såsom små juice-brikker osv. Kun ved fx meget lange bilture. For det medfører en masse affald, er dyrt og en masse andre ting, som ligger uden for rammerne for denne tekst.

Drikkedunke. Vi har købt en helt almindelig 0,5L drikkedunk i metal til hver af børnene med sportslåg (24bottlesmen mærket er vist underordnet, så vidt jeg har kunnet læse). Så kan de forhåbentlig bruge den i mange år. Vi bruger dem mega meget og har dem altid med.

Seng. Vi har været glade for en tremmeseng, hvor man kan hæve bunden og tage siden af. Så har vi kunne bruge samme seng og madras som bed-side, tremmeseng og lille juniorseng. Husk at købe madras og rullemadras, der er svanemærket. Og sengen brugt.

Blefri. Jo før man smider bleen, jo mere bæredygtigt må det være, da bleer producerer virkelig meget affald. I den vestlige kultur er der blevet en tendens til, at børn bliver senere og senere blefri. Vi har været rigtig glade for bogen "pottetræning på 3 dage" som kan bruges fra 18 måneder, men måske nok især fra 2 år.

Sæbe, creme. Vi bruger nærmest aldrig sæbe til vores børn og creme kun ved synligt tørre pletter. Det giver god mening, synes vi, og sparer en del for miljøet.

Blespand. Vi endte med at købe en gammeldags pedalspand til bleer. Når de bliver større og laver stort smider vi den ud i separat pose. Ellers fungerer det helt fint. Så er man fri for en specifik spand og kan bruge (lidt mere) miljørigtige poser. Vi har ikke fundet en løsning til at undgå plastikposer her når man bruger éngangsbleer. 

Stasher bags. Jeg tror silikone er ok som materiale, men præcis hvor sikker man er, ved jeg ikke helt. Men vi har i hvert fald investeret i nogle stasher bags af silikone, som fungerer megagodt med små børn på tur, fordi man altid lige kan smide en banan, en bolle, en våd klud, en våd trøje, eller whatever, ned i en og så afsted. Jeg kan mærke, det har gjort det meget nemmere for os at tage mad med på tur og vi får det det bare oftere gjort nu.

Service. Vi er ret hurtigt gået over til almindeligt service med begge børn, kagegafler har været gode som overgang. I starten har vi været glade for 3 tallerkner, 4 skåle og 3 krus med hank af silikone. Og det var nok. Vi bruger det stadig indimellem. Plastik har været nej-tak herfra.

Ammeindlæg. Jeg strikker ikke selv, men fik min mor til at strikke nogle meget simple efter en gratis opskrift af garnet fra Rosy Green Cheeky Merino Wool (se tidligere). Det var klart de bedste sammenlignet med dem jeg havde købt af uld og silke. Der bliver virkelig til mange ud af et nøgle, og det er genialt at lave af en rest efter man har lavet fx en børnetrøje. Vi bestilte nogle få nøgler (kan ikke huske præcis hvor mange) og lavede: 1 børnetrøje (brugt som eneste tykke trøje fra ca 1-2,5 år, begge børn) 2 størrelser elefanthuer (brugt som eneste tykke hue fra 6mdr indtil nok 4 år, begge børn), amme indlæg og 1 par tykke børnesokker. Det er da fantastisk.

Hagesmæk. I perioder hvor de bruger virkelig mange hagesmækker og sviner meget (6mdr-2år måske) bruger vi stofbleer som hagesmækker. Det passer med, at man måske ikke bruger så mange til gylp og bleskifte længere.

Änglemark. Har faktisk en hel del gode, svanemærkede produkter. Fx trætandbørster, madrasser osv.

Hjemmesider. Min erfaring er at man desværre næsten kun kan købe de bæredygtige alternativer på nettet, og det er i sig selv jo nok ikke særlig bæredygtigt. Jeg prøver selv at udskyde og samle indkøb sammen og så lave en større bestilling (har en fortløbende liste på min telefon). Og så er det jo også sjældent, at det virkelig gør noget hvis man oplever at "mangle" noget – måske bliver man endda nødt til at spørge naboen :-) Det betyder også, at vi virkelig sjældent er i en butik efterhånden og dermed bliver vi heller ikke fristet til at købe deres ikke-bæredygtige ting.

Ammetøj. Ved første barn købte jeg ammetøj. Så fandt jeg ud af, at det ikke behøver hedde ammetøj, man kan bare bruge almindeligt tøj som enten åbner hensigtsmæssigt eller med en top under. Det samme gælder i øvrigt ofte for ventetøj. Jeg fandt lidt sent ud af at uld-stroptoppene fra Dilling er geniale som ammetoppe da deres elastik er elastisk nok og ulden bliver ikke klam hvis der kommer lidt mælk på. Så meget bedre end de der billige af bomuld. Og så kan de bruges efter ammestop også (bliver dog lidt slatne i elastikken, så mest som nattrøje).

Sko. Kavat laver som de eneste (såvidt jeg ved) Ecolabel sko, og det er lækre sko (også til forældrene!). Desværre laver de ikke brede børnesko, så til vores ældste har vi købt Arauto Rap, der også gør lidt i bæredygtighed og er europæisk producerede. Vi kan godt lide lædersko, da de er gode til at holde vand ude (til en grænse, selvfølgelig) og kan vedligeholdes – køb en god, miljøvenlig læderfedt, det betaler sig virkelig. Men det kan selvfølgelig diskuteres om et animalsk produkt er det bedste. Jeg oplever bare ofte, at plastik er alternativet. I øvrigt har lillesøster arvet skoene i de mindste størrelser, og nok også i gummistøvler senere, selvom man ikke "må". 

Cykel. Vores børn elsker at cykle, og vi kan kun anbefale at få noget godt cykel-grej så man gider bruge cyklen. Det er desværre umuligt at finde miljøvenligt udstyr i denne kategori, men cykling er jo i sig selv bedre end bil. Det er dog muligt at finde miljøvenlig cykelolie og rensevæske uden PFAS osv (fx mærket Pure). Vi er virkelig glade for vores Cube elcykler. Derpå en cykelstol, og så har vi en cykelvogn (Thule) som kan sidde på begge cykler så vi begge kan hente og bringe børnene. Vi bruger den desuden som søskendevogn (kan sættes hjul på foran), så den sparer os en ekstra vogn. Det fungerer virkelig godt for os. Men ja, den er nok fyldt med alt muligt og vi blev nødt til at købe den fra ny… Men det er bilsæderne nok også! Og så en brugt løbecykel, i øvrigt.

Bamser. Børn kommer potentiel til at tilbringe rigtig mange timer rigtig tæt på deres bamse, derfor har det været vigtigt for mig, hvad de var lavet af. Det er dog meget vanskeligt at fande en certificeret. Vi endte med at gå med denne kanin: https://www.purebaby.dk/bamse-bunny-small-wooly-beunique-ivs  samt hjemme-hæklede bamser i ordentligt garn og så husk at tænke på fyldet, man kan faktisk få rigtig godt fyld: https://hobbii.dk/gots-raw-cotton-bag-fyld 

Madras. Jeg kan simpelthen ikke se, at verden kan bestå, hvis alle skal skifte madras så ofte som nogen anbefaler. Om ét barn bruger en madras i 4 år eller om et barn bruger den 2 år og en søskende så bruger den i 2 år bagefter… Ja, altså dét er min holdning. Igen, cost-benefit over for jordkloden. Hvis man ellers er sund og rask altså.

iPad. (små)børn behøver ikke en ipad. Så er det klaret.

Tegneredskaber/krea-ting. Der kan også være træls indhold i tuscher, farver, og lim især. Jeg synes, det bedste, jeg kunne finde, var ÖkoNorm, https://naturebaby.dk/collections/okonorm?hr-page=%7B%22product_count%22%3A24%7D . Så det er dem, vi køber alt sådan noget fra - med god samvittighed. Jeg har netop opdaget at Penol faktisk laver Svanemærkede tuscher og permanent markers, hurra! Og man kan få svanemærket hobby- og fingermaling fra bl.a. Panduro og Søstrene Grene. 

Tog og togrejser. Vi har haft stor fornøjelse i at opdage at man sagtens kan rejse med tog med (små) børn, også selvom det ikke er blevet til så mange ture endnu. Både på små ture og på lange ferier i Europa. I Tyskland har de på deres hurtigtoge (ICE toge) mulighed for at bestille sin helt egen kupé til familier med småbørn. Det er simpelthen genialt og den bedste rejseform vi kunne forestille os, vi elskede det. Der kan siges en masse om tog og børn, besøg evt. facebook gruppen "TOGREJSER" eller spørg mig.

Bleer. Vi ville egentlig have prøvet med moderne stofbleer, men vi havde alligevel ikke modet til at kaste os ud i det. Så vi har kørt med éngangsbleer. Vores erfaring er til gengæld, at man slet ikke behøver skifte dem særligt ofte. Jeg har ikke set undersøgelser eller data for, hvorfor man skal skifte dem så ofte som det tit bliver anbefalet. De suger jo så godt og føles tørre. Vi bruger ca 2-3 i døgnet. Oftere når de er helt små og når de har lavet stort. Det har fungeret fint for os.

Autostole, cykelhjelme. Ja, vi endte altså med at købe brugt. Vi fandt nogen, vi følte os trygge ved, og det har fungeret fint for os. Igen kan jeg ikke helt forestille mig, hvordan kloden skal klare at nyproducere 2 nye autostole og cykelhjelme til hvert individ. Det optimale er nok, hvis man kan overtage fra nogen, man kender.

Bolde. Jeg har søgt en del efter ordentlige bolde. De eneste jeg har fundet er bolde af naturgummi fra Crocodile Creek, så det er dem vi har indtil videre. 

Det man ikke behøver. Husk, at industrien har deres egen agenda - nemlig salg. Og der er mange penge i baby/børneting er mit indtryk. De prøver at sælge alle mulige ting, som vi ikke har behov for. Man kan sagtens bruge dyne og evt tæppe i stedet for kørepose. Legetæppe kan være et almindeligt tæppe, hvor man selv hænger noget legetøj op (gjorde vi). Bruge en almindelige pude i stedet for ammepude. 

Lang anvendelighed. Tænk i alternativer, som kan bruges i lang tid. Hvis i skal bruge en lampe til natamning, så find en i også kan bruge bagefter som fx natlampe eller på børneværelset. Find en rygsæk til børnene som de kan bruge i mange år - vi har fx nogen uden print så de ikke går af mode lige om lidt. 

Lampe. Suk, bare at finde en natlampe til børneværelset viste sig besværligt. Jeg kunne kun finde skrammel modeller af tvivlsom kvalitet og materiale, også de brugte. Og den skal jo heller ikke blinde med en klodset pære. Vi endte med denne kvalitetslampe fra Norge, så selvom den er købt fra ny regner vi med at have den i virkelig mange år: https://www.lumimi.no/en/ 

Og så lidt til småbørnsforældrene

Udover de generelle grønne råd har jeg overtaget følgende fra mine børn/efter at være blevet forælder. Men jeg skal selvfølgelig understrege, at det bedste er ikke at købe noget nyt, men bruge det du har og så vidt muligt købe genbrug.

• Mit primære fodtøj er nu fra Kavat, da de som sagt er Ecolabel (dog ikke alle deres sko) som de eneste. Især er vi glade for læderstøvler vedligeholdt med gift-fri læderfedt, da det så kan holde til selv det vildeste regnvejr. Og det er praktisk når man har børn og i øvrigt gerne vil cykle. Og de virker indtil videre til at holde meget bedre end alt fodtøj jeg tidligere har prøvet, og det går bæredygtighed jo også meget ud på. 
• Min jakke er nu fra Disana og den fungerer som helårsjakke (!) Jeg bygger bare lag indenunder ligesom med børnene. Den fungerer også næsten som regnjakke, medmindre det er intens regn. Fordi det er uld er den blød som en trøje og derfor også lækker om sommeren. Dog lidt for varm midt sommer, men så er en uldtrøje som regel fin.
• Dilling. Elsker uldtrøjer fra Dilling og de skal vaskes virkelig sjældent, hvilket har reduceret mængden af vasketøj betragteligt. Vi vasker som børnefamilie kun ca 3 vaske om ugen i gennemsnit - inkl. numseklude. Desuden er jeg og mit underliv pjattet med deres trusser af uld – ja jeg fatter ikke det gængse råd om bomuldstrusser, når uld er så meget bedre til fugtige omgivelser.
• Sko: Hvis du er til sneakers kan du også kigge på Miret, der laver sneakers af 97% naturlige materialer, https://www.miret.co. I øvrigt findes der også sneakers lavet af uld (desværre stadig kunst-såler der laver mikroplast), så man ikke behøver have sokker på og fødderne kan ånde.
• Inspireret af vores syn på børnene har vores eget forhold til nødvendig og sund hygiejne også ændret sig. Vi går således kun i bad et par gange om ugen nu.
• Vi har også selv en drikkedunk af metal og termokande. Vi har næsten altid begge dele med på tur nu, så nu er det blevet en god vane. 
• Make-up. Som gravid og ammende bliver man måske ekstra opmærksom på, hvad man udsætter kroppen for af kemi. Miild laver (som de eneste?) svanemærket make-up - endelig findes det! Hurra. Lad os støtte det. 

...Og lidt om hjemmet

De fleste råd kan man finde under mine boganbefalinger, men jeg kan ikke lade være med at nævne nogle:

Fisk. 90% af fisk fanget i dansk farvand eksporteres, 80% af det vi selv spiser importerer vi! (Kilde: Vild fisk). Og så er der en masse hensyn ift. fiskemetoder, hvilke fisk osv. Kan varmt anbefale bogen "vild fisk". Desuden er udbuddet i supermarkedet ofte elendigt. Vi synes, den bedste løsning blev at købe frosne fisk over nettet i store portioner næsten direkte fra fiskeauktionerne i Danmark. Igen, internet og pakkelevering er ikke særlig bæredygtigt, men butikkerne gør det bare ikke særlig godt. Vi bruger aktuelt https://eg-fisk.dk.

Frugt og grønt. Vi synes udbuddet af økologisk, lokalt og sæsonbetonet frugt og grønt kan være meget skuffende i supermarkedet. Og der ryger altså en del herhjemme, specielt frugt med små børn, da vi ikke er fedtede med det. Jeg har kigget på forskellige løsninger: Fødevarefællesskab i Aalborg. Men så skal vi ind til midtbyen hver uge på fast tidspunkt, og det går ikke for os. Så er der Eat Grim, men de leverede ikke til Aalborg sidst jeg undersøgte markedet, det gør de vist nu. Vi bruger for tiden madspildskasser og frugtkasser fra Skagenfood når vi har behov for lidt ekstra.

Bee wrap. I stedet for husholdningsfilm. Det er super dejligt at bruge, kan varmt anbefales. 

Melamin. Ting af melamin (margrethe skåle, de fleste plastik-redskaber osv) i køkkenet må ikke varmes op til mere end 70 grader, så kan de frigive skadelige stoffer. Så de er altså no-go. Så træ-ting og metal er vejen frem. 

PFAS. Findes åbenbart i alt muligt. For mig bekræfter det, at vi må forvente at ting er fyldt med skidt, medmindre der klart står noget andet. Så ud med imprægnering, gore-tex, teflon, tærtefade med slip-let osv. (selvom overfladerne er godkendt til fødevarer er materialerne nedenunder ikke nødvendigvis, og det er et problem ved selv den mindste ridse (kilde: Tænk)). Med hensyn til pander er vi, efter vi endnu engang måtte kassere de der tynde standard pander man kan få alle steder, gået over til gammeldags støbejern. Skeppshult bliver lavet i Sverige og er angiveligt det sidste sted i Skandinavien der laver sådanne støbejernsting. De bliver kun bedre og mere non-stick med tiden. Vi er rigtig glade for den. Mange andre ting i støbejern har en emalje. Jeg kan ikke gennemskue, hvilken betydning det har. 

Forbrugerrådet Tænk har skrevet en guide om at undgå PFAS: https://taenk.dk/kemi/bolig-og-fritid/pfas-10-gode-raad-til-undgaa-fluorstoffer 

Maling. Så, maling indeholder åbenbart en del plastik? Og når vi så maler og det skaller af med tiden ender det som mikroplast? Maling, bildæk og skosåler er nogen af de største kilder til mikroplast. Jeg ved ikke, om det er alt maling. Man kan få maling, som er svanemærket, men jeg ved ikke, om det er fri fra plastik, og ellers har vi genopdaget det gammeldags linolie, som jo er hørfrøolie og 100% naturmateriale og vegetabilsk. Se fx dem her, uden jeg kender dem i detaljer: https://www.linoliebutikken.dk 

Sæbebar. Meget bæredygtighed handler i virkeligheden om at gå tilbage. Det er lidt grænseoverskridende for os at skifte håndsæben ud med sæbebar, selvom det siges at hygiejnen er ok. Specielt som gæst er det måske ikke så lækkert. Så kompromiset er, at vi har suppleret med en sæbebar, som vi selv bruger. Det fungerer glimrende, og er en blid overgang, så vi kan vænne os til det. Der findes jo også shampoobar. Fordelen ved begge er i øvrigt, at det sparer plastikemballage, vægt (transport) og en masse konserveringsmiddel. 

Rengøring. Der er et fint afsnit i bl.a. "Mormorliv" herom. Essensen er, at man behøver virkelig få forskellige slags, og man behøver ofte ikke bruge særlig meget. Svanemærket universalrengøringsmiddel klarer det meste. Undgå spray da de laver en masse aerosoler du og børnene kan indånde. Og undgå klude og svampe af plastik. Til opvask er vi blevet pjattet med opvaskebørster af kokosfibre kaldet tawashi (google it), fås også med håndtag. 

Veganisme. Et af de lavest hængende frugter ift. klimakrisen er at skære de animalske produkter ned eller helt væk (kilde: "Klimabogen"). Vi spiser ikke vegansk (endnu), og tanken er ret ny for mig. Og jeg ved ikke, hvor "sikkert" det er ift. små børn. Men vi spiser mindre animalsk, og i højere og højere grad er det kun børnene, der fx får leverpostejen og mælk, mens vi spiser kartoffelmad og havremælk. Det er nok kompromiset herhjemme indtil videre, og det er egentlig nemmere at differentiere frokosten (fremfor aftensmad) så de får lidt animalsk der, hvis man synes, de skal det. Vi spiser oftest vegetarisk om aftenen. 

Jeg har i øvrigt ikke fået penge eller andet nogen steder fra. 

Om mig

Nanna, mor til to børn fra 2020 og 2022 og tiltagende optaget af klimakrise, miljøkrise, biodiversitetskrise, kemikrise.. fortsæt selv listen. Ligeledes tiltagende frustreret over, at det skal være så svært og kompliceret som borger og forbruger at tage de rigtige og fornuftige valg selvom, man har intentionen. Specielt som forælder, hvor man ofte er presset på andre fronter i forvejen og befinder sig i nye situationer uden erfaring. Der findes en del om bæredygtighed derude, men jeg har selv savnet ét samlet sted at gå hen og nogle helt lavpraktiske råd.

Tipsene er bare mine egne erfaringer og konklusioner ud fra min research og er ikke skrevet i sten, og jeg er ikke perfekt. Og jeg påstår ikke, at vi lever 100% bæredygtigt. Som Greta Thunberg siger "man kan ikke leve bæredygtigt i en ikke-bæredygtig verden" (klimabogen)... Men vi må gøre, hvad vi kan inden for rammerne, og prøve at ændre rammerne imens.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt.

Email: nanna@azuz.dk